Målet med vores antimobbestrategi

Målet med antimobbestrategien er at sikre, at alle elever på Ny Hollænderskolen trives og udvikler sig i både de faglige og sociale fællesskaber. At alle elever føler sig som værdige deltagere i læringsfællesskaberne og har det godt sammen med deres klassekammerater og de voksne både i skolen, på SFO’en og klubben. Alle medarbejdere har i samarbejde med forældre fokus på og ansvar for, at alle børn indgår i positive og sunde fællesskaber.

Formålet med antimobbestrategien er også, at alle på skolen ved, hvad mobning er. Viden om mobning er en forudsætning for at kunne forebygge og håndtere mobning – et fælles sprog, der gør det muligt for børn og voksne at kunne sige fra over for og stoppe mobning. Målet er at fremme en kultur, der gør at børnene, med hjælp fra fagligt personale og forældre, kan tage socialt ansvar for det gode klassefællesskab, hvor der er plads til alle. 

En fælles strategi skal systematisere skolens forebyggende og indgribende indsatser: Hvilke forebyggende tiltag har vi? Hvem gør hvad? Hvem går vi til? Hvordan handler vi i tilfælde af mobning, og hvordan følger vi op?
Alle skolens interessenter forpligter sig til at handle i overensstemmelse med antimobbestrategien.
Tre centrale værdier i Ny Hollænderskolens antimobbestrategi er: 

En bred enighed om Ny Hollænderskolens antimobbestrategi

Ny Hollænderskolens antimobbestrategi er blevet til gennem en 1½-årig proces hvor alle skolens interessenter har været involveret; skolebestyrelse, forældre, elever, lærere, SFO-pædagoger, klub-pædagoger og skolens ledelse.
Hensigten med den brede inddragelse har været, at alles stemme inddrages i både den forebyggende og den intervenerende del, da vi kun i fællesskab kan fastholde og videreudvikle det konstruktive, positive læringsfællesskab. 

Hvad er mobning?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
    Grundene til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Mobning og drilleri for alvor

Ordet mobning kan være vanskeligt at forstå for de mindste børn i 0. til 2. klasse.
   Derfor vil vi på Ny Hollænderskolen også bruge:

’Drilleri for sjov’

Når vi driller hinanden for sjov, har vi det sjovt sammen og griner.
Vi kommer tættere på hinanden.

’Drilleri for alvor’

Hvis vi driller for alvor, gør vi hinanden kede af det.
Vi skubber hinanden væk – ud af fællesskabet. 

(Redbarnet.dk)

Forebyggelse af mobning

Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen anbefaler at tænke interventioner mod mobning ind i selve undervisningen, og ikke kun som særskilte tiltag i udvalgte lektioner (Rabøl Hansen, 2017).
   Vores forebyggende arbejde mod mobning på Ny Hollænderskolen foregår derfor, i forhold til skoledelen, primært i undervisningen inspireret af begrebet fællesskabende didaktikker.
   Begrebet indeholder tre dele i samspil: Det fælles, det skabende og det didaktiske. På Ny Hollænderskolen har vi fokus på, at undervisningen bliver et fælles omdrejningspunkt for
klassens sociale sammenhold. At eleverne føler sig som en del af en sammenhæng og mærker, at det giver mening at deltage. Vi er på Ny Hollænderskolen derfor opmærksomme på at forene didaktik med deltagelsesmuligheder og dynamikker i elevgruppen – fx ”Hvordan kan elevens forcer blive til undervisningsbidrag til glæde for hele klassen?”
   Det sociale og det faglige er flettet sammen i undervisningen og hænger uløseligt sammen i skolen. For eleverne er klasserummet ikke bare et rum for faglighed. Der er meget mere på spil her, som handler om at opbygge venskaber og tilhørsforhold. Derfor er det vigtigt, at vi voksne drager omsorg for de sociale aspekter af skolelivet såsom: ”Hvem skal jeg forsøge at komme i gruppe med i dansk? Er jeg i farezonen for at blive valgt fra, når vi skal danne grupper? Hvem skal jeg gå sammen med, når vi er på tur?” (Rabøl Hansen, 2018: 3; 2017).
   Ved at de voksne tager ansvar for gruppesammensætningen tages brodden af den eventuelle frygt, som nogle elever kunne føle ved potentielt at blive valgt fra eller stå afviste tilbage. I stedet kan lærerne være med til at lede elevernes måder at forholde sig til hinanden, og arbejde for at positionere eleverne indbyrdes som interessante (Plauborg, 2017: 159).
   Ifølge adjunkt på DPU, Helle Plauborg, kan god klasseledelse være et middel til at forebygge mobning og øge elevernes trivsel i skolen. Forskning peger på, at ved at gøre arbejdet med det faglige indhold attraktivt og til et positivt omdrejningspunkt for det sociale, kan vi minimere konflikter imellem eleverne. Plauborg kalder det for værdighedsproducerende klasseledelse og understreger vigtigheden af, at det faglige personale optræder som rollemodeller i undervisningen og viser eleverne, hvordan vi kan opføre os over for hinanden på en positiv og konstruktiv måde, der kan smitte af på elevernes indbyrdes relationer (Holt Nielsen, 2017: 18ff).
   I skemaet herunder er en række obligatoriske tiltag, der skal være med til at forebygge mobning på Ny Hollænderskolen. De obligatoriske tiltag er efterfulgt af et idékatalog med øvrige tiltag, der også kan være med til at forebygge mobning. De obligatoriske tiltag og idékataloget er udarbejdet på baggrund af forslag fra elever, forældre og fagligt personale på skolen samt ud fra forskning på området.
   Inden de obligatoriske tiltag præsenteres, kommer her udsagn fra elever og forældre for at pointere vigtigheden af dagligt at arbejde med det trygge og udviklende fællesskab og
forebygge mobning.

Børn og forældre: Forebyggelse af mobning

Obligatoriske tiltag