Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for den forebyggende indsats for rygning, alkohol og rusmidler for Ny Hollænderskolen

Princip for den forebyggende indsats for rygning, alkohol og rusmidler for Ny Hollænderskolen, Frederiksberg Kommune 

 

Formål

Princippet skal understøtte, at skole, forældre og elever har et tæt samarbejde omkring den forebyggende indsats for rygning, alkohol og rusmidler.

At forældre og medarbejdere er bevidste om, at deres samarbejde og tidlige indsats er afgørende for elevens omgang med rygning, alkohol og rusmidler.

At skole, forældre og elever samarbejder om at gøre det socialt acceptabelt at sige nej til rygning, alkohol og rusmidler, samt at skolen medvirker til at udskyde debutalderen for rygning, alkohol og rusmidler. 

Princippet skal understøtte, at der ses en faldende tendens i den årlige udskolingsundersøgelse på Ny Hollænderskolen i forhold til elevers brug af rygning, alkohol og rusmidler.


Skolens ansvar  

Det er skolens ansvar at være opmærksom på, hvornår det er aktuelt for en klasse at tage emner om rygning, alkohol og rusmidler op som led i sundhedsundervisningen.

Det er skolens ansvar at forebygge, oplyse og udbrede viden, der både dækker den fysiske virkning og de sociale implikationer, som rygning, alkohol og rusmidler er forbundet med.

Når emner tages op vurderes det, hvordan klassens forældre kan inddrages fx gennem samtaler, møder og konkrete initiativer.

Det er skolens ansvar, at samarbejde med forældrene om, at eleverne får relevante oplysninger om rygning og andre nikotinprodukter, alkohol og rusmidler. Herunder understøtter at der udarbejdes en forældreaftale for klassens tilgang til rygning, alkohol og rusmidler.

Det er skolens ansvar, at give forældrene besked, såfremt skolen er bekendt med, at en elev har indtaget eller gjort brug af rygning, alkohol eller rusmidler.


Forældrenes ansvar

Det er forældrenes ansvar, at elever ikke indtager rygning, alkohol eller rusmidler i skoletiden eller til arrangementer på skolen.

Forældre opfordres til at indgå en fælles aftale om, hvordan de vil udskyde elevernes alkoholdebut og håndtere eventuelle udfordringer med alkohol mm. ved fester. 

Aftaler bør laves senest fra 6. klasse og genforhandles hvert år, så aftaler stemmer overens med klassefællesskabets udvikling. 

Det er skolebestyrelsens opfordring, at klassens forældre drøfter, hvordan man som forældre reagerer, hvis aftaler ikke holdes, hvordan man bakker op om aftaler, og hvordan man kommunikerer med hinanden, hvis udfordringer opstår. Der opfordres derudover til, at det drøftes i forældregruppen, hvad man som forældre kan gøre, hvis man bliver bevidst om, at andre forældres børn har drukket eller røgetDialogen skal tages i respekt for forældrenes forskellige opfattelser og normer.


Elevens ansvar

Det er først og fremmest elevens ansvar at overholde reglerne vedrørende rygning, alkohol og rusmidler. Dernæst er det elevernes ansvar at hjælpe hinanden med at overholde reglerne for rygning, alkohol og rusmidler på Ny Hollænderskolen. 
Såfremt en elev oplever, at en kammerat overskrider reglerne for rygning, alkohol eller rusmidler forventes det at han/hun giver besked til en voksen; fx en lærer, pædagog eller forælder.

Godkendt i skolebestyrelsen november 2023