Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for sammenlægning af klasser på Ny Hollænderskolen

Principper for sammenlægning af klasser på Ny Hollænderskolen
 

Ved dannelse af nye klasser bør skolen tilstræbe:
• At der er balance mellem antallet af piger og drenge
• At klasserne er tilnærmelsesvis lige store
• At klasserne afspejler en normalklasse både fagligt og socialt
 

Klasser lægges sammen, så snart der er tydelige pædagogiske, sociale og/eller økonomiske indikationer på, at sammenlægning er nødvendig.


Skolelederen orienterer og indstiller sammenlægningen til godkendelse i skolebestyrelsen.
Forældrene orienteres skriftligt om sammenlægningen så hurtigt som muligt. Eleverne orienteres efterfølgende på skolen. Forældre inviteres til orienterende møde. Klassernes forældrerepræsentanter kan inddrages i planlægningen af dette møde.


Eleverne får ved en sammenlægning mulighed for individuelle ønsker i forhold til klasser og kammerater.
Skolelederen foretager derefter den endelige fordeling af eleverne ud fra en konkret vurdering.