Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogiske principper


Overordnet set lægger skolen vægt på,

  • at fremme tilegnelsen af viden og færdigheder, der skal medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling. Dette skal ske i samarbejde med forældrene,
  • at skabe rammer for oplevelse og fordybelse, så eleverne samtidig udvikler fantasi og lyst til at lære,
  • at skabe en god indskoling for de mindste elever i et tæt samarbejde med sfo’en,
  • at elevens faglige udbytte af undervisningen, bogligt såvel som musisk/kreativt, skal have høj prioritet.
     

Undervisningen tilrettelægges således,

  • at lærerne samarbejder i teams omkring de enkelte klasser og årgange,
  • at flest mulige skematimer lægges som moduler for at give eleverne mulighed for fordybelse,
  • at det er muligt for et lærerteam at ændre en klasses skema, så det bliver muligt at arbejde projektorienteret eller tværfagligt, f.eks. i ”alternative uger”.


Lærerne samarbejder i teams med henblik på,

  • at udvikle kvaliteten af elevernes læring, skabe bedre grundlag for trivsel samt styrke samarbejdet omkring den enkelte elev
  • løbende at kunne evaluere elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen således, at der skabes et nuanceret grundlag for vejledningen af den enkelte elev, dialogen mellem skole og hjem samt udarbejdelsen af elevplaner.


Grundlaget for skolestarten er,

  • at skabe et helhedspræget syn på elevernes læring og udvikling,
  • et tæt og konkret samarbejde mellem lærere og pædagoger,
  • at vægten lægges på undervisning, der med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger stimulerer læringsiver, udvikler sociale kompetencer og styrker selvværdsfølelsen,
  • at sikre at leg og bevægelse indgår som element i hele udviklingsprocessen.


Skolen tilbyder særlig undervisning i form af

  • et ressourcecenter, der varetager specialundervisning for elever med særlige behov,
  • en AKT-funktion, som tager sig af elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer,
  • et tilbud – ”Tidlig læsestart” – til indskolingselever, som har behov for ekstra hjælp til læse- og skriveprocessen. Tilbudet gives som eneundervisning i en halv time i en periode på 12 – 20 uger. Målet er, at eleven derpå kan klare sig på linje med gennemsnittet i klassen.
  • et tilbud om "tidlig matematik start" til elever i 1. klasse, som har behov for ekstra hjælp til matematik


Trivsel for elever og medarbejdere opnås bedst ved,

  • at elever, forældre og medarbejdere møder hinanden med gensidig respekt,
  • at der opbygges en fællesskabsfølelse omkring skolen,
  • at alle parter formulerer deres gensidige forventninger.


Skole-/hjemsamarbejdet har som mål,

  • at opnå overensstemmelse mellem forældrenes forventninger til og ansvarlighed for deres barns læring,
  • at forældrene kender forudsætningerne for god læring og aktivt arbejder for, at disse tilvejebringes,
  • at elev, forældre og lærere i fællesskab løbende opstiller læringsmål og aktivt arbejder for at disse nås.


Skolens inde-/og udeordning betyder,

  • at elever fra bh.kl. – 6. klasse har tvungen udeordning,
  • at elever fra 7. – 9. klasse har mulighed for indeordning i alle frikvarterer
  • at elever, som benytter sig af indeordningen, skal opholde sig i eller på gangen uden for eget klasselokale,
  • at elever fra 7. – 9. klasse må forlade skolen i 10-frikvarteret, spisefrikvarteret og i mellemtimer, hvis de har tilladelse fra deres forældre.