Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 10. januar 2023

 

Referat skolebestyrelsesmøde tirsdag den 10. januar 2022 kl. 17.00 -19.30

Vi mødes ved hovedindgangen kl. 17.00 og går en runde i skolegården jf. punkt 3 på dagsordenen.

Forældrerepræsentanter:

  • Susanne Nørlund Munk (formand)
  • Dea Donkin (næstformand)
  • Ditte Handreck
  • Julie Bek
  • Morten Winther
  • Rasmus Edelberg
  • Janne Hansen

 

Suppleanter:

  • Louise Krogh (deltog ikke)

 

Elevrepræsentanter:

  • Liva (9. årgang)
  • Daniel (9. årgang)

 

Medarbejderrepræsentanter:

  • Claus Aatoft, pædagog, Fortet
  • Lasse Skjerlie Gilling, lærergruppen

 

Ledelsesrepræsentanter:

  • Kristian Lohmann, skoleleder
  • Marianne Blixt Wolters, souschef
  • Michael Halvorsen, klubleder
  • Lars Nadybal, SFO-leder

 

 

 

 

 

 

Overskrift

  1. Godkendelse af dagsorden til mødet den 10. januar 2023

Referat 

Dagsorden blev godkendt. Elevrådet ønskede punkt om mobilpolitik på dagsordenen. Punktet behandles under elevrådets punkt

 

Overskrift

  1. Godkendelse af referat fra d. 8. november 2022

Referat 

Referatet blev godkendt

 

Overskrift

  1. Opdatering/tilsyn på byggeri af ny skolegård

Baggrund

Status på projektet ved Kristian samt rundtur for skolebestyrelsen i forhold til at besigtige byggeriet.

Indstilling

Drøftelse og status

Bilag

Ingen

Referat 

Skolebestyrelsen var på rundtur i skolegården og fik gennemgået byggeplan og byggeproces.

Bemærkning omkring bekymring om få pladser til løbehjul.

Der er indgivet ønske om minimum 200 cykelparkeringer.

Der er generelt en god stemning omkring skolegården blandt elever og medarbejdere.

Hvordan gården skal dækkes med tilsyn/gårdvagter, tages op på et kommende skolebestyrelsesmøde.

 

 

 

Overskrift

  1. Beslutning af princip for brug af meddelelsesbogen på NHS

Baggrund

Fra skoleåret 2022-2023 afskaffes elevplanerne og erstattes af en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte skolernes samlede praksis for evaluering og fremme dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens udvikling – fagligt såvel som den alsidige udvikling.

Endeligt udkast er vedhæftet til beslutning

Indstilling

Beslutning

Bilag

Endeligt udkast til princip for meddelelsesbogen på Ny Hollænderskolen

Referat 

Intentionen er at skabe et enkelt værktøj, der kan fungere i kommunikationen mellem skole og hjem. Der blev stillet spørgsmål til, hvor mange gange meddelelsesbogen skal ”udkomme”. Som skole vil vi gerne læne os op ad principperne for skolehjemsamtalen, som på nuværende tidspunkt skal ligge i perioden december til uge 7 – med mulighed for fleksibilitet ved behov.

 

Skolen har behov for at princippet vedtages, så skolen kan komme videre med arbejdet omkring retningslinjer for meddelelsesbogen.

 

Der stilles spørgsmål ved formuleringen omkring handleplaner for elever i udfordringer og hvordan de samtænkes med meddelelsesbogen.

 

Der er en bekymring omkring tidspunktet i forhold til de to udgivelser og justeringer af elevplanen i meddelelsesbogen kan fordre, og en opmærksomhed på om der er tid til at arbejde med de justerede mål, hvis den reviderede plan først kommer op til sommerferien?

 

En anden bekymring, der rejses, er hvorvidt det giver mening om meddelelsesbogen udgives op til en skolehjemsamtale og hvorvidt samtalen derfor kun bliver en gentagelse af den tidligere elevplanens indhold.

 

Der kan være for og imod i forhold til at skille skolehjemsamtale og meddelelsesbogen ad. Den tidligere skolebestyrelse valgte at samle elevplan og skolehjemsamtale – lærerne ville hellere have dem adskilt. Det er 7-8 år siden og hvad der ønskes nu er svært at sige – der er ulemper og fordele ved begge dele.

 

Det aftales, at Kristian og Ditte i samarbejde udarbejder en justeret tekst til punktet omkring handleplaner for elever i udfordringer.

 

Når justeringen godkendes er princippet for meddelelsesbogen vedtaget.

 

 

Overskrift

  1. Mellemformer – en status

Baggrund

Mellemformer skal implementeres fra august 2023. Kristian giver en status på Ny Hollænderskolens arbejde med mellemformerne og arbejdsgruppen fra skolebestyrelsen giver ligeledes en status.

Indstilling

Drøftelse og status

Bilag

Ingen bilag

Referat 

Kristian informerer om status for arbejdet med mellemformer.

 

Der arbejdes på at finde lokaler tæt på stamklasserne til mulighed for bl.a. holddeling.

 

Skolebestyrelsen er optaget af hvor meget indflydelse skolen har på, hvilke børn der tildeles en mellemform – og om de kan rummes af klassen, forældre, lærere og pædagoger.

 

Skolelederne på de skoler der skal have mellemformer til sommer, presser på for at få besked om visiterede elever. Lige nu er beskeden fra forvaltningen, at NHS får besked senest slut marts, hvilket er i sidste øjeblik ift. skolens fagfordeling og planlægning af kommende skoleår.

 

Skolebestyrelsen ønsker at følge op på kvaliteten af mellemformstilbuddet og beder skoleledelsen holde øje med, hvordan det udvikler sig, samt udvikle et kvalitetssikringskoncept som involverer skolebestyrelsen. SB beder om, at ledelsen kommer med et udkast til en sådan plan for tilsyn.

 

 

 

Overskrift

  1. Planlægning af årsmøde og gennemførsel af forældresurvey

Baggrund

Til maj/juni skal skolebestyrelsen aflægge en årsberetning og skolebestyrelsen plejer på Ny Hollænderskolen at supplere med en forældresurvey.
Dato skal aftales.

Indstilling

Drøftelse

Bilag

Ingen bilag

Referat 

Skolebestyrelsen sender besked ud til forældrene om ønsker til survey. Punktet genoptages på kommende skolebestyrelsesmøder. Formandskabet slaver udkast til mail. Formandskabet laver ligeledes udkast til særskilt mail til kontaktforældre og med henblik på tættere dialog med disse.

 

 

Overskrift

  1. Traditioner og arrangementer – en opsamling fra sidst

Baggrund

Dea og Susanne fremlægger og samler op fra sidste møde. Fokus på planlægning af kommende aktiviteter:

Åbning af legeplads.

Skolens fødselsdag/høstfest
Kommunikation fra skolebestyrelse/ledelse til forældre
Evt. temauge for alle elever

Indstilling

Drøftelse

Bilag

Ingen bilag

Referat 

Forslag – en repræsentant fra bestyrelsen sættes på de enkelte punkter og arbejder videre med punktet/forslaget og udarbejder videre forslag

 

  • Åbning af legeplads er en engangsforestilling
  • Skolens fødselsdag/høstfest er et punkt som SB tager styring på
  • Temauge tager skolen og personalet styring på

 

SFO og klub har gode erfaringer med arrangementer – hvilke erfaringer har de gjort sig?

 

Susanne og Julie kommer med et oplæg på næste SB-møde omkring åbning af legeplads og skolens fødselsdag.

 

Dea arbejder fortsat på merchandise og forhandleraftaler.

 

 

Overskrift

  1. Skolemad – en orientering

Baggrund

Opfølgning på dialog med mulige leverandører ved Dea og Kristian.

 

Indstilling

Drøftelse

Bilag

Ingen bilag

Referat 

Der er to mulige leverandører i spil til at levere skolemad på Ny Hollænderskolen, hvoraf den ene løsning er mere ambitiøs end den anden, men som også har nogle uafklaretheder, som skal afdækkes. Fx er et krav, at madordningen skal være et tilbud for alle elever på skolen.

 

Derudover undersøger skolen nærmere omkring forskellige udfordringer som fx moms-forhold, udbudsregler, hvorfor Skolen på Bülowsvej er sprunget fra denne madordning, evt. nyt kommunalt madtilbud mm.

 

Arbejdsgruppen er stadig i proces og forventer, at et madtilbud kan etableres inden længe.

 

Skolebestyrelsen er derudover optaget af, at en kommende madordning ikke kommer til at belaste skolen i forhold til ressourcetræk.

 

 

Overskrift

  1. Nyt fra elevrådet

Baggrund

Elevrepræsentanterne fortæller om, hvad der fylder i elevrådet aktuelt.

Indstilling

Orientering og drøftelse

Bilag

Ingen bilag

Referat 

Elevrådet rejser forslag om, at 7.-9. klasse kunne få deres mobiltelefoner udleveret i pauserne. Flere afleverer ikke deres mobiltelefoner og har ”gamle” telefoner med de afleverer

 

Argumenterne er bl.a:

  • Holde øje med klokken
  • Kunne benytte telefonen til betaling
  • Kunne komme i kontakt med hinanden fra forskellige klasser

 

Elevrådet foreslår ledelsen at sætte punktet på et lærermøde i januar.

 

Derudover vil punktet blive taget op på et skolebestyrelsesmøde, hvor der er bedre tid til at tale om emnet og se på, hvorvidt der skal udarbejdes en fælles politik for skolen.

 

Elevrådet har et ønske om en oversigt over venskabsklasser på tværs af årgangene og hvilke arrangementer, der er arrangeret i dette skoleår. Forslag om at Erik orienterer elevrådet på kommende elevrådsmøde om planen for venskabsklasser og hvilke arrangementer, der er som minimum.

 

6. årgang har et ønske om en vandhane på årgangens egen gang. Der er også udfordringer i forhold til at kunne gå på toilettet og benytte de toiletter, der er på andre årgange.

 

Toiletterne på 8. årgang er der ønske om bliver gjort hovedrent så skrift på vægge mm. tages væk.

 

Ønske om knager ud for alle lokaler, så alle elever kan hænge deres jakker udenfor lokalet.

 

Elevrådet stiller forslag om, at eleverne inddrages i et projekt omkring møblering af de fire ”torve” i den gule fløj, så de bliver medskabere af miljøet.

 

 

Overskrift

  1. Orienteringspunkter fra skoleledelsen

Baggrund

Nyt fra fritidsdelen (SFO og Kub)

Indstilling

Orientering og drøftelse

Bilag

Ingen bilag

Referat 

SFO:

I nærmeste fremtid sendes en mobilpolitik for SFO ud til alle forældre.

Lars orienterede om brugen af SFO-råd.

Der arbejdes fortsat med en kommende frugtordning og et muligt cafémiljø, hvor børnene tænkes med.

På SFO fylder mellemformer også en del, og hvordan den integreres i fritidsdelen.

 

Klub:

Budget 23 har bevirket, at Fortet har måtte omplacere en medarbejder. Processen har været udfordret da forvaltningen ikke har overholdt egne deadlines.

En medarbejder mindre har indflydelse på, hvad Fortet har mulighed for at kunne tilbyde i fritidsdelen – også i lyset af at klubben skal lægge de samme antal timer i undervisningsdelen i den understøttende undervisning (UU).

 

Klubbens julearrangement var en kæmpe succes.

Turen til Rostock var også en stor succes – 85 tilmeldte børn.

 

Skole:

Ledelsesteamet er faldet godt på plads og der er en god stemning.

Årets julefrokost var arrangeret af ledelsen og var en stor succes med stor tilslutning fra både lærere og pædagoger. Det har også været gode tilbagemeldinger efterfølgende.

 

Nyt tiltag - ugebrev fra ledelsen til skolens medarbejdere med informationer om, hvad der er sket i indeværende uge og hvad der vil ske kommende uge. Det er taget godt imod af medarbejderne.

 

Fra og med uge 3 kommer der nye skemaer.

 

 

Overskrift

  1. Kommunikation fra mødet samt punkter til dagsorden for kommende møder

Referat 

Følgende punkter behandles på det kommende møde:

  • Drøftelse og udarbejdelse af ordensregler for NHS
  • Proces for revidering af tidligere principper

 

 

 

Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes skolevæsen: https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2020-02/Styrelsesvedtaegt_Frederiksberg_Kommunes_skolevaesen_2019.pdf