Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde d. 5. marts 2024

 

Referat fra skolebestyrelsesmøde 

tirsdag den 5. marts 2024 kl. 17.00 -19.30

Forældrerepræsentanter:

  • Susanne Nørlund Munk (formand) 

  • Dea Donkin (næstformand)afbud 

  • Ditte Handreck - afbud 

  • Janne Hansen

  • Julie Bek 

  • Morten Winter - udtræder

  • Rasmus Edelberg - afbud 

 

Suppleanter:

  • Louise Krogh – fraværende  

  • Vakant

 

Elevrepræsentanter:

  • Alma - afbud

  • Vera

 

Medarbejderrepræsentanter:

  • Mia Jagd Lauritsen, pædagoggruppen – afbud

  • Lasse Skjerlie Gilling, lærergruppen

 

Ledelsesrepræsentanter:

  • Kristian Lohmann – afbud 

  • Marianne Blixt Wolter

  • Michael Halvorsen

  • Thomas Lindh Fehmerling

 

 

 

 

Overskrift 

  1. Godkendelse af dagsorden til mødet den 5. marts 2024 

Referat 

Dagsorden blev godkendt

 

 

Overskrift 

  1. Godkendelse af referat af skolebestyrelsesmøde d. 6. februar 2024 

Referat 

Ingen bemærkninger 

 

 

Overskrift 

  1. Valg til skolebestyrelsen 2024

Baggrund 

På Ny Hollænderskolen afholdes forskudte valg, hvilket betyder, at tre medlemmer af skolebestyrelsen er på valg til foråret. Skolens ledelse fremlagde en proces samt orienterede om hvilke skolebestyrelses medlemmer, der er på valg.

Indstilling

At skolebestyrelsen godkender procesplanen for afvikling af valg til skolebestyrelsen

Bilag 

Bilag vedlagt

Referat 

Ditte, Janne og Morten er på valg i 2024. Ditte og Janne har genopstiller gerne. Ligeledes er to  suppleanter på valg. Skolebestyrelsen godkendte procesplanen for afvikling af valg til skolebestyrelsen og bemærkede, at det ville være glædeligt med forældre fra indskolingen, der ønsker at opstille. Dette med henblik på at sikre, at de yngste årganges perspektiver også er repræsenteret i skolebestyrelsesarbejdet. 

 

 

Overskrift 

  1. Senere mødetider i udskolingen 

Baggrund 

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de lokale skolebestyrelser skal tage stilling til muligheden for senere mødetider i udskolingen. På Ny Hollænderskolen har vi afprøvet senere mødetider to dage om ugen i 9. klasse.

Indstilling

Drøftelse og beslutning 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Skolebestyrelsen drøftede opmærksomhedspunkter ifm. muligheden for senere mødetider i udskolingen. Vera fra elevrådet talte varmt for de senere mødetider, som havde været et forsøg to dage ugentligt på 9. klassetrin. Hun oplever, at det er en ”gave” at møde senere – flere får mere søvn og er mere frisk igennem skoledagen. Fra lærersiden blev der rejst en opmærksomhed på, at senere mødetider også giver længere eftermiddage og generelt er erfaringen, at eleverne er mere friske i forhold til undervisning og indlæring i de første lektioner. Dette opmærksomhedspunkt støttes også fra ledelse og forældrerepræsentanter, som kan være bekymret for de længere skoledage, som de senere mødetider giver. Forældrerepræsentanter ønsker mere empiri fra elever og forældre inden beslutning. Skolebestyrelsen har haft en første drøftelse omkring senere mødetider, som vendes igen på et kommende bestyrelsesmøde.

 

 

Overskrift 

  1. Arbejdet med understøttende undervisning på Ny Hollænderskolen samt godkendelse af timefordelingsplan for skoleåret 2024-2025 

Baggrund 

Skolens ledelse fremlægger den nuværende praksis for den understøttende undervisning og beder skolebestyrelsen forholde sig til, om den nugældende praksis med at konvertere den understøttende undervisning til to-medarbejdertimer skal fortsætte.

Derudover blev timefordelingsplanen fremlagt for skoleåret 2024-25, som skolebestyrelsen skal godkende.

 

Indstilling

Drøftelse og beslutning 

Bilag 

Timefordelingsplan for skoleåret 2024-25

Referat 

Marianne gennemgik udkast til timeplanen for 2024-2025, der var vedlagt som bilag og fremhævede den ændring, hvor der er taget en lektion fra pædagogernes understøttende undervisning og givet til lærerne således, at pædagogerne læser en UU-time mindre og lærerne har en ekstra. Orientering om, at skolen stadig konvertere UUV-timer som i indeværende skoleår 2023-2024 fra 4. til 7. årgang. Lasse nævner, at det er værdifuldt, at pulje nogle af UUV-timerne til emneuger og til aktiviteter ude i ”verden”. Timefordelingsplanen er drøftet og taget til efterretning. 

 

 

Overskrift 

  1. Nyt fra formand, medlemmer og skoleledelsen

Baggrund 

  • Nyt fra formanden 

  • Opfølgning på arbejdet med principper for trafikadfærd og mulig deltagelse i møde med cyklistforbundet d. 19. marts

  • Status på møblering af skoletorve

  • Nyt fra elevrådet

  • Nyt fra fritidsdelen (SFO og Klub)

  • Nyt fra ledelsen 

  • Nyt fra medarbejderrepræsentanterne

  • Øvrigt

Indstilling

Orientering 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Susanne, formand, orienterede dialog med forvaltningen om ny kontrakt i forhold til NH-madordning og at der arbejdes på en snarlig løsning. 

 

Vera fra elevrådet orienterede om, at der har været en snak i elevrådet om at passe bedre på skolen, fokus på bedre almindelig oprydning samt mere synlige gangvagter, som elevrådet ikke oplever synlige. Elevrådet roser ledelsen for den konsekvente linje ift. hærværk og mislighold. Elevrådet har fokus på at få udarbejdet en dukseordning ift. renhold og oprydning på gangarealer. Det er på dagsordenen til næste punkt – elevrådet arbejde med punktet.

 

Thomas, SFO-leder, orienterede om nyt fast tiltag om mad over bål, som har været en succes. Orientering om, at SFO’en er ved at finpudse mobil- samt skærmregler for SFO.

 

Michael, klubleder, orienterede om ny ungdomsklubstruktur og at det betyder, at Fortet har en medarbejder, som skal omplaceres til en anden stilling i kommunen.

 

Lasse, medarbejderrepræsentant, orienterede om kommende workshop for alle lærere om kunstig intelligens og hvordan det bruges fornuftigt i undervisningen. Opmærksomhed på, at inklusion på mellemformer fylder mere og mere og er en udfordring for både lærere og pædagoger.

 

Ledelsen orienterede om proces for, hvordan skolebestyrelses vedtagne principper kommer ud og lever fx via dialog om efterlevelse i såvel det lille som det store elevråd. Videre orientering om, at MUS-samtalerne er vi godt i gang på skolen. Trivselsdagen fredag d. 1. marts var en succes med mange gode oplevelser på tværs af årgange – der samles systematisk op på erfaringer både blandt personale og elever. Status på møblering og at skolen nu har modtaget nye og billigere tilbud på indretning af de enkelte skoletorv.

 

Opmærksomhed på boldbanerne og den store efterspørgsel, som ikke altid kan honoreres ift. adgang til baner og spilletider og de konflikter, der kan opstå i kølvandet af at efterspørgslen er større end udbuddet. 

 

 

 

Overskrift 

  1. Arbejde med nyt/revideret princip for skole-/hjemsamarbejde 

Baggrund 

Skolebestyrelsen ønsker at principperne for skole-/hjemsamarbejdet bliver revideret. Skolens ledelse kommer med første udkast, og mødepunktet bruges som arbejdspunkt, hvor yderligere drøftelser om skole-/hjemsamarbejdet medtænkes i revideringen af princippet.

 

Indstilling

Drøftelse 

Bilag 

Bilag eftersendes

Referat 

Punktet udsættes til næste skolebestyrelsesmøde i april grundet mange dagens mange afbud. 

 

 

Overskrift 

  1. Planlægning af årsmøde/årsberetning 2024 

Baggrund 

Årsberetning fra skolebestyrelsen afholdes på årsmøde d. 4. juni. Følgende skal planlægges:

  • Forældresurvey

  • Evt. inddragelse af kontaktforældre

  • Evt. oplægsholder

 

Indstilling

Drøftelse og beslutning

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Kort drøftelse af kommende årsmøde og survey med fokus på forslag til tema og oplægsholder til årsmødet. Fx Begitte Rabæk Kornum, søvnforsker el Morten Philipps, teknologiforståelse og AI. Der følges op på næste skolebestyrelsesmøde i april. 

 

 

Overskrift 

  1. Kommunikation fra mødet samt punkter til dagsorden for kommende møder 

Indstilling

Orientering og drøftelse

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Der udarbejdes et nyhedsbrev fra skolebestyrelsen –Julie og Susanne er på opgaven.

Næste gang er der fælles fotografering af skolebestyrelsen, gruppebillede skal bruges til skolens hjemmesiden.  

 

 

Overskrift 

  1. Evt. 

Referat 

Ingen bemærkninger

 

 

Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes skolevæsen 

 

https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2020-02/Styrelsesvedtaegt_Frederiksberg_Kommunes_skolevaesen_2019.pdf