Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

16. august 2022

 Referat skolebestyrelsesmøde tirsdag den 16. august 2022 kl. 17.00 - 19.00 på personalerummet Hollændervej

Forældrerepræsentanter:

  • Dea Donkin, elev i 8. og 4. kl.
  • Ditte Handreck, elev i 5. og 7. kl.
  • Janne Hansen (suppleant), elev i 7. kl.
  • Julie Bek (suppleant), elever i 4. kl.
  • Louise Krogh - deltog ikke
  • Morten Winther, elev i 5. kl.
  • Rasmus Edelberg, elev i 9. og 7. kl.
  • Sara Saltari Bertelsen – deltog ikke
  • Susanne Nørlund Munk, elev i 3. og 5. kl.

 

Elevrepræsentanter:

  • Liva (9. årgang) – deltog ikke

 

Medarbejderrepræsentanter:

  • Claus Aatoft, pædagogerne
  • Lasse Skjerlie Gilling, lærergruppen - referent

 

Ledelsesrepræsentanter:

  • Kristian Lohmann, skoleleder
  • Michael Halvorsen, leder af Fortet
  • Lars Nadybal, leder af SF0

 

 

  1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt.

  1. Konstituering af skolebestyrelsen

Inden konstitueringen inviterede Kristian til en bordrunde i forhold til at motivere repræsentanternes fokusområder i bestyrelsen. Der blev peget på:

  • Ønske om at arbejde grundigt/i dybden med få områder i bestyrelsen, end at berøre mange områder lidt
  • Indsats med fokus på fællesskaber, identitet og traditioner på skolen.
  • Styret samarbejde mellem forældre og på tværs af forældre, skole og fritidsdel. Endvidere også fokus på samarbejde på tværs af skolebestyrelser i kommunen.
  • Fokus på styrket samarbejde på tværs af skole- og fritidsdel
  • Bedre sammenhæng mellem arbejdet i MED og skolebestyrelsen
  • Gode fysiske rammer
  • Differentieret undervisning, så alle når deres potentiale
  • Fokus på at styrke børnenes oplevelse af tilknytning til skolen
  • Inklusion og mellemformer
  • Rammerne for skolen - politisk, økonomisk og strukturelt. Begrænsninger og muligheder.

 

Til formand blev valgt Susanne Nørlund Munk, næstformand Dea Donkin.

Morten Winther samt Sune Wæsel, fhv. skolebestyrelsesformand og medl. af byggeudvalget, repræsenterer skolebestyrelsen i byggeudvalget. Sune Wæsel deltager med henblik på at sikre kontinuitet. Der evalueres på bemandingen primo 2023.

Ditte Handreck, Rasmus Edelberg og Julie Bek har fokus på arbejdet omkring kommende mellemformer på NHS.

 

  1. Beslutte årshjul for skolebestyrelsen skoleåret 2022/2023

Drøftelse af årshjul for det kommende skoleår udskydes til næste møde grundet tidsmangel. Der laves udkast til årshjul, som forelægges på næste møde.

 

Møderækken blev vedtaget med følgende gældende mødedatoer:

Tirsdag d. 16. august kl. 17.00-19.00

Tirsdag d. 6. september kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 4. oktober kl. 17.00-19.30

Onsdag d. 5. oktober kl. 17.00-19.00: introduktion til nye skolebestyrelser på Frederiksberg.

Tirsdag d. 8. november kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 10. januar kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 7. februar kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 7. marts kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 11. april kl. 17.00-19.30

Tirsdag d. 16. maj kl. 17.00-19.30

 

 

 

 

  1. Orienteringspunkter fra ledelsen

4a: Status på personalesituationen på skole, SFO og Klub

Godt at hele skolen er samlet på Hollændervej igen, hvilket tydeligt kan mærkes i energien blandt lærerne fra start i forberedelsesugen.

Kristian har, som ny skoleleder, fokus på at deltage i personalemøder og alle forældremøder fra skoleårets start.

 

Ligeledes er UU-samarbejdet mellem lærere og pædagoger kommet godt i gang, og ordningen med hele pædagogdage er bredt ud på flere årgange end tidligere. Det giver en tydeligere ansvarsfordeling, som er positiv.

 

I SFO friholdes pædagogerne den sidste lektion på dagen for at forberede overgangen fra skole til SFO bedre. Pædagogerne kommer ind de sidste 10-15 min af lektionen.

 

Ansættelser:

  • Fortet: Efter at en pædagog har opsagt sin stilling, er der en ledig stilling, som har vist sig at være vanskelig at besætte. Stillingen er genopslået.
  • SFO: Opsigelsen af en medarbejder gør, at der først kan ansættes ny om et halvt år. Endvidere et par sygemeldinger, så pt. nede med tre stillinger af de 13-14 i alt, men god energi i personalegruppen.
  • Skole: To matematiklærere sagde deres stillinger op lige op til sommerferien grundet andre jobs med vejlederfunktioner. Den ene stilling er blevet besat af en tidligere ansat, som i første omgang har fået et vikariat. Den anden stilling besættes midlertidigt af to af skolens faste lærere. Et par matematikhold dækkes midlertidigt af en fast vikar med støtte af en af skolens matematikvejledere.  Forældrene rejste en opmærksomhed på, at det ikke er den bedste løsning, og håber på en snarlig besættelse af stillingen/stillingerne.
  • Souschef: Pt. deles skolens fem ledere om de seks lederstillinger, indtil der ansættes en ny souschef. Satser på seneste ansættelse 1. november. Samtaler ultimo september.

 

 

4b: Kort status på byggeri og udearealer

Ift. byggeriet er der stadig fejl og mangler bl.a. i lokalerne til madkundskab og fysik/kemi, ellers positivt at være tilbage. Stor ros til skolebetjentfunktionen - Preben, Kristian & co. - som har gjort et stort arbejde for, at skolen blev klar til skolestart.

 

Orientering om, at byggeriet i skolegården snart starter op. Arbejdet udføres i tre etaper. Sidste etape er arealet på Hollændervej, som aktuelt ser ud til at blive permanent skolegård i stedet for shared-space. Det er pt. under afklaring politisk/administrativt.

 

Skolegården forventes færdig primo 2023. Drøftelse af, hvordan pauserne håndteres for eleverne på hovedskolen under byggeriet. Fx brug af Fortets udearealer, midlertidige udeordninger for 6. årgang og/eller indeordning for flere årgange. Elever og skolebestyrelse inddrages i arbejdet med at finde løsninger.

 

Torsdag den 18. august 2022 er der fællessamling for skolen igen for første gang efter corona, og om eftermiddagen er der reception for Kristian, ny skoleleder. Fællessamlingerne ligger fast på den sidste torsdag i måneden.

 

Der er fortsat et byggeudvalg, hvor forældrerepræsentanter kan deltage på relevante møder.

              

  1. Kommunikation fra mødet samt punkter til dagsorden for kommende møder

Næste møde i skolebestyrelsen er d. 6. september. Som udgangspunkt vil møderne fortsat ligge første tirsdag i måneden.

 

 

  1. Eventuelt