Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde d. 20. august 2024

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag den 20. august 2024 kl. 18.30-20.00

Forældrerepræsentanter:

  • Dea Donkin 

  • Ditte Handreck 

  • Jakob Højerup Sørensen

  • Janne Hansen

  • Julie Bek

  • Rasmus Edelberg

  • Susanne Nørlund Munk 

 

Suppleanter:

  • Mathilde Krogh

  • Signe Helene Wolsgård Krøyer

 

Elevrepræsentanter:

  • NN

  • NN

 

Medarbejderrepræsentanter:

  • Claus Aatoft, pædagoggruppen 

  • Lasse Skjerlie Gilling, lærergruppen

 

Ledelsesrepræsentanter:

  • Kristian Lohmann

  • Marianne Blixt Wolter

  • Michael Halvorsen

  • Thomas Lindh Fehmerling

 

 

 

Overskrift 

  1. Godkendelse af dagsorden til mødet den 20. august 2024 

Referat 

Dagsorden godkendt

 

Overskrift 

  1. Konstituering af skolebestyrelsen 2024-2025 

Referat 

Skolebestyrelsen konstituerede sig med følgende formandskab:

 

Formand: Susanne Nørlund Munk

Næstformand: Dea Donkin

 

Endvidere besluttede skolebestyrelsen at suppleanterne deltager i SB-møderne.

 

Nyt bestyrelsesmedlem er Jakob (Karoline 2C, Mathilde 4Y) og desuden er Ditte Handreck og Janne Hansen blevet genvalgt til bestyrelsen.       

Nye suppleanter er Mathilde (Ingrid 0B, Arthur 5B)

 

Overskrift 

  1. Input til årshjul for skolebestyrelsen skoleåret 2024-2025 

Baggrund 

Skolebestyrelsen skal beslutte mødekalender og tidspunkter for skolebestyrelsesmøder. Endvidere drøftes indhold til mødernes årshjul.

 

Indstilling

Drøftelse 

Bilag 

  • Udkast til mødekalender for 2024/2025

  • Dokument til indførelse af emner/temaer til skolebestyrelsens årshjul

Referat 

Punktet flyttes til næste SB-møde i september

 

Overskrift 

  1. Opsamling på skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2023-2024 

Baggrund 

Opsamling på sidste års arbejde i skolebestyrelsen. 

Hvor er vi? Hvad skal vi arbejde videre med i det kommende år mm.? 

Indstilling

Drøftelse

Bilag 

Ingen bilag 

Referat 

Punktet flyttes til næste SB-møde i september

 

 

PAUSE OG SANDWICH (kl. 18:00-18:15)

 

Overskrift 

  1. Orienteringspunkter fra ledelsen og medarbejderrepræsentanterne 

Baggrund 

  • Skolestart, årgangsbreve og forældremøder (og opfølgning på princippet om skole-hjemsamarbejdet i forhold til skolestart) 

  • Elevråd

  • Personale

  • Ledelsesteam

 

Indstilling

Orientering 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Skoleledelsen: 

Ledelsen orienterede om god start på skoleåret. Dertil har et par opsigelser lige inden sommerferien medført, at der i august er blevet ansat 2 nye lærere. Derudover skal der ansættes yderligere én lærer før undervisningsdelen er fuld besat. Ligeledes orientering om, at der har været en klasseomlægning inden sommerferien på nuværende 4. årgang. Det har været en god proces med de forventede reaktioner herpå.

 

Orientering om, at skoleforsker Helle Kloppenborg har været ude og facilitere processer for yderligere implementering af skolens antimobbestrategi. Helle har desuden tilbudt at holde oplæg for skolens forælde om det gode samarbejde mellem skolen og skolens forældre. Det har ledelsen takket ”ja” til, og forventer at afvikle oplægget i oktober som et fyraftesmøde.

 

Orientering om kommende skoleudviklingssamtale d. 4. september kl. 12.00-14.00. SB er inviteret til at deltage.

 

Orientering om to høringssvar som skal udarbejdes; ét om budget 2025 og ét om ny struktur på Tre Falke Skolen. Skolebestyrelsen starter med budget 2025, da deadline er d. 30. august. Høringssvaret om strukturen på Tre Falke Skolen udskydes til næste SB-møde.  

 

Fortet: 

Orientering om, at tilpasning af Klub Fortet er i fuld gang og påvirker sommerkolonier, færre medarbejdere giver fremadrettet tilrettede antal tilbud, ikke alle værksteder kan holde åbent, ligeledes er der færre pædagoger til den UUV, der skal ligges. Det er ambitionen, at der fortsat vil være gode kolonier i klubben, da det konstateres, at det er noget, som har en kæmpe betydning for medlemmerne.  

 

SFO: 

Orientering om forårs-SFO, sommer-pasning på Lindevangsskolen (4 uger), skolestart, rokade af personaler i forbindelse med nyansættelser, drøftelser med pædagogisk sigte ift. hvilke pædagogiske aktiviteter, som understøtter kerneopgaven. Orientering om 3.kl. tiltag med særlige muligheder (2 dage i ugen).  

 

Lærerne:

Der vil blive afholdt fagligklub for lærerne. Dette vedr. budget 2025 og fordelingen af lærere og pædagoger fx ift. lejrskoleafholdelse. Lærergruppen kunne ønske sig, at lejrskolerne bliver reduceret. Altså med færre døgn. På sigt ønske om at drøfte principper for afholdelse af lejrskoler. Generelt imponeret over ansøgerfeltet til nye stillinger og de mange kompetente ansøgere.

 

 

 

Overskrift 

  1. Planlægge årsmøde d. 27. august herunder forældresurvey 

Baggrund 

Hvem gør hvad til skolebestyrelsens årsmøde d. 27. august

Indstilling

Beslutning

Bilag 

  • Surveyresultater fra forældresurvey juni 2024

Referat 

Opfølgning på årsmøde og Dea orienterede om kontakt til Center for Digital Dannelse og deres koncept, som passer til den størrelse forældregruppe, der forventes til mødet. Det er hands-on indhold med dialog og gruppedrøftelser. De deltager fra kl. 17.30-19.00.

Kl. 17.00-17.30 vil det handle om skolebestyrelsen inkl. kort feedback fra forældresurvey.

Kristian laver kalenderinvitation, hvor forældrene kan melde sig til. Susanne laver årsberetningen.

 

 

Overskrift 

  1. Markedsdag torsdag d. 5. september 2024 

Baggrund 

Skolebestyrelsen skal drøfte ønsker til afviklingen af markedsdagen torsdag d. 5. september 2024.

 

Indstilling

Drøftelse 

Bilag 

 

Referat 

Kristian orienterede om, at arrangementet være kontantfrit og der udbydes i stedet klippekort til tur-prøvning. Arrangementet starter kl. 15.20 og boderne lukker kl. 16.45.

Det undersøges hvordan vi sikrer tilsynspligten og tryghed for de børn, som ikke når at blive hentet fra SFO inden kl. 15.20.

Halvdelen af overskuet fra boderne vil gå til temaugen (til gavne for alle børn) og den anden drøftes fortsat hvad skal gå til. Det kan være til Zoo-kort til den samlede skole eller et beløb som elevrådet kan disponere over. Drøftelserne vil fortsætte på skolebestyrelsesmøde i næste måned.

 

 

 

Overskrift 

  1. Kommunikation fra mødet samt punkter til dagsorden for kommende møder 

Baggrund 

 

Indstilling

Orientering og drøftelse

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Der skrives ud om årsmøde og markedsdag. 

 

Overskrift 

  1. Evt.

Baggrund 

 

Indstilling

Orientering

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Ingen bemærkninger

 

Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes skolevæsen 

 

https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2020-02/Styrelsesvedtaegt_Frederiksberg_Kommunes_skolevaesen_2019.pdf