Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af skolebestyrelsesmøde d. 3. oktober 2023

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag den 3. oktober 2023 kl. 17.00 -19.30

Forældrerepræsentanter:

  • Susanne Nørlund Munk (formand)

  • Dea Donkin (næstformand) 

  • Ditte Handreck 

  • Janne Hansen

  • Julie Bek 

  • Morten Winther - afbud

  • Rasmus Edelberg

 

Suppleanter:

  • Louise Krogh – deltog ikke 

  • Vakant

 

Elevrepræsentanter:

  • Alma (9.F)

  • Vakant

 

Medarbejderrepræsentanter:

  • Mia Jagd Lauritsen, pædagoggruppen 

  • Lasse Skjerlie Gilling, lærergruppen

 

Ledelsesrepræsentanter:

  • Kristian Lohmann - afbud

  • Marianne Blixt Wolter

  • Michael Halvorsen

  • Thomas Lindh Fehmerling - referent

 

 

 

 

Overskrift 

  1. Godkendelse af dagsorden til mødet den 3. oktober 2023 

Referat 

Dagsorden godkendt

 

Overskrift 

  1. Godkendelse af referat af skolebestyrelsesmøde d. 5. september 2023 

Referat 

Referat godkendt.  

 

Overskrift 

  1. Evaluere markedsdagen på Ny Hollænderskolen 

Baggrund 

Evaluering af markedsdagen d 14. september 2023

Indstilling

Drøftelse 

Bilag 

  • Henvendelse fra forældre på AULA

Referat 

På mødet blev der samlet op på indtryk fra markedsdagen. Generelt var indtrykket, at længden af arrangementet var god og tidspunktet på dagen fungerede fint. Til næste år kan der arbejdes med antallet af boder, bedre brug af både stor og lille skolegård, tydelighed omkring trivsel- og kontaktforældrenes rolle, ejerskab i klasserne og elevernes rolle. Obs på om man kan integrere muligheden for foodtrucks i konceptet og tilkøb af et aftensmåltid. 

 

Fra skolens side samles der op i personalegruppen både på teamkoordinatormøder samt ved egentlig evalueringsskema. Dette også på SFO og klub. Det lille elevråd har ligeledes evalueret arrangementet. Positive tilbagemeldinger med gode pointer og feedback. Der er kommet én forældrehenvendelse med en vigtig opmærksomhed på den fremadrettede proces med markedsdagen, hvor ansvar og arbejdsdeling i forhold til forældrene skal stå tydeligere og forberedelserne påbegyndes tidligere.

 

En enkelt årgang var særligt udfordret af planlægningen, de forældremøder ikke var afholdt endnu (4.årgang). Skolebestyrelsen afventer lærergruppen og det store elevråds evalueringer.

 

Skolebestyrelsen arbejder videre med evaluering, når alle evalueringer fra personalet er udarbejdet.

 

Overskrift 

  1. Arbejde med skolens principper 

Baggrund 

Skolens ledelse fremlægger forslag til godkendelse af et princip; princip for euforiserende stoffer og rusmidler 

Indstilling

Beslutning

Bilag 

  • Forslag til godkendelse af princippet; princip for euforiserende stoffer rusmidler

Referat 

Skolebestyrelsen havde en første drøftelse af udkast til revideret princip for euforiserende stoffer og rusmidler. I den forbindelse var der en drøftelse af skrivning og form på principper, herunder forskellen på princip og politik. Principper er den overordnede ramme for skolebestyrelsen, herefter arbejder skolen videre med retningslinjer og konkrete handlingsplaner, som knytter sig til princippet. 

 

Opmærksomhed på , at barn-hjem-skole perspektivet sikres, herunder drøftes om forældreansvaret i højere grad skal beskrives, eksempelvis hvordan forældrene kan handle og kontakte hinanden eller forældregruppen. Enighed om, at principperne skal være korte, præcise og let forståelige.

Skolebestyrelsen besluttede at fastholde ramme og opbygning af dokumentet, men at der skal arbejdes med formuleringer og tonen. Revideret udkast drøftes på november-mødet. Susanne og Dea arbejder videre og sender udkast rundt til kommentering.

 

Overskrift 

  1. Budget 2024 (forventet) for Frederiksberg Kommune og konsekvenser for Ny Hollænderskolen 

Baggrund 

Ledelsen orienterer om budget 2024 (forventet) og mulige konsekvenser for NHS inkl. klub og SFO, hvis budgettet vedtages. Budgettet godkendes af kommunalbestyrelsen inden den 15. oktober 2023. 

Indstilling

Orientering og drøftelse 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Michael fra Fortet fremlagde kort konsekvenser af de forventede budgetbesparelser, herunder orienterede om, at hvis forslaget går igennem så vil der fremover alene være tre store ungdomsklubber på Frederiksberg. Dette vil træde i kraft forventeligt pr. 1. maj 2024. Orientering om, at Fortet pt. har 130 ungdomsklubbørn og er antalsmæssigt den største ungdomsklub på Frederiksberg. Normering beregnes efter 0,75 stilling pr. 75 børn. Ungdomsklubben er medvirkende til en god klubkultur, og samarbejdet mellem skole og ungdomsklub skaber en rød tråd i de unges liv, er erfaringen. Der arbejdes med alt fra konflikter, ungeliv m.m. Samarbejdet ml. klub og udskoling er vigtigt for at arbejde hele vejen rundt om barnet. 

Skolebestyrelsen besluttede at henvende sig til kommunalbestyrelsen og undervisningsudvalget i forhold til en bekymring hvis nedlæggelse af ungdomsklub på Fortet gennemføres. Skolebestyrelsen har sendt høringssvar til kommunalbestyrelsen og undervisningsudvalget og betonet, at man fortsat ønsker et ungdomsklub-tilbud på Fortet. 

 

 

Overskrift 

  1. Etablering af ”Forældrenetværket på Frederiksberg” på tværs af skolebestyrelser 

Baggrund 

Der er ønske om at etablere ”Forældrenetværket på Frederiksberg”, som en lokalforening under Skole og Forældre. Der er lagt op til stiftende generalforsamling d 11/10. Netværket udspringer af dialogen og samarbejdet omkring bl.a. mellemformer på tværs af skolebestyrelserne. Udkast til vedtægter eftersendes, når de modtages fra netværket. 

Indstilling

Drøftelse og beslutning 

Bilag 

  • Udkast til vedtægter eftersendes

Referat 

Skolebestyrelsen drøftede etablering af  ”Forældrenetværket på Frederiksberg”, som en lokalforening under Skole og Forældre. Der var drøftelser af en ny forenings mandat, struktur og betydning. Der var enighed om, at en evt. ny forening skal understøtte skolebestyrelserne generelt. Så snart der ligger udkast til vedtægter for foreningen vil det blive drøftet videre i skolebestyrelsen. 

 

Overskrift 

  1. Orienteringspunkter fra ledelsen og medarbejderrepræsentanterne 

Baggrund 

  • Forældrehenvendelse vedr. trafiksikkerhed på Dr. Priemesvej

  • Skolemad

  • Nyt fra elevrådet 

  • Nyt fra ledelsesteamet

  • Personalenyt

Indstilling

Orientering 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Skolebestyrelsen er i proces med at følge op på forældrehenvendelse vedr. trafiksikkerhed på Dr. Priemesvej og vil rette henvendelse politisk. 

 

Orientering om, at Dea og Kristian deltager i et interview til skolelederforeningens medlemsblad Plenum i næste uge med fokus på skolens madordning. I forlængelse heraf drøftede skolebestyrelsen fortsat obs på, at maden er børnevenlig nok. Punktet drøftes på et kommende skolebestyrelsesmøde, Dea henter inputs fra Jacob/Madvognen. Ligeledes forventes det, at Madvognen snart kan tilbyde måltider på Dr. Primes Vej.

 

Orientering om, at elevrådet endnu ikke afholdt møde. 

 

Orientering om, at ledelsesteamet er fuldt besat med ansættelse af ny administrativ leder og SFO-leder. Orientering om, at ny inklusionspædagog er ansat.

 

Orientering om at meddelelsesbogen er introduceret for lærerne og forventes at udkomme slut november.

 

Orientering om, at temaugen skydes fra uge 45 til foråret, og at der holdes motionsdag fredag 6. oktober. 

 

SFO orienterede om, at der er afholdt årets første børnerådsmøde. Der var gode emner og ønsker oppe og vende. SFO arbejder derudover med støj – arbejdsmiljø for børn og voksne. Særligt på Dr. Primes vej og i den lille skolegård.

 

 

Overskrift 

  1. Ny Hollænderskolens undervisningsmiljøvurdering (kl. 18:55-19:15)

Baggrund 

Skolens ledelse fremlægger forslag til procesplan/årshjul for skolens systematiske arbejde med Elev- og klassetrivsel samt undervisningsmiljøvurdering

 

Indstilling

Drøftelse og beslutning

Bilag 

  • Systematisk arbejde med elevtrivsel på Ny Hollænderskolen

  • CO2 målinger fra tilfældigt udvalgte klasselokaler

 

Referat 

Punktet rykkes til næste møde i skolebestyrelsen.

 

Overskrift 

  1. Frederiksberg Kommunes Børneløfter

Baggrund 

Kort orientering Frederiksberg Kommunes Børneløfter og beslutning om videre opfølgning. 

Indstilling

Drøftelse 

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Kort orientering om, at skolen har fokus på børneløfte 1, 2, 4. Dvs. (1) En tryg start, (2) En del af fællesskabet og (4) Børneperspektiv og medindflydelse. Dette gennem fx arbejdet med fællesskabet bl.a. ved markedsdagen og venskabsklasser m.m. Inddragelse gennem elevrådet samt vision og hverdag gennem styrkelse af PLC (pædagogisk læringscenter) plus børn med særlige behov.

 

 

Overskrift 

  1. Kommunikation fra mødet samt punkter til dagsorden for kommende møder 

Indstilling

Orientering og drøftelse

Bilag 

Ingen bilag

Referat 

Orientering om, at Kristian har kvitteret for markedsdagen i nyhedsbrev til forældre. Referatet vil komme på hjemmesiden. Der udarbejdes ikke yderligere kommunikation til forældre på baggrund af mødet. 

 

Overskrift 

  1. Evt. 

Referat 

Opfølgning på de nationale overgangstest, herunder orientering om, at dansk er afsluttet, matematikken har sidste dag på fredag. Derefter skriftlig tilbagemelding til forældre /elever som kan sammenlignes med landsgennemsnittet. Omkring efterårsferien forventes resultaterne at ligge klar. 

 

Orientering om torsdag d. 5/10 er det personalets-dag, så vil blive markeret. 

 

Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes skolevæsen 

 

https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2020-02/Styrelsesvedtaegt_Frederiksberg_Kommunes_skolevaesen_2019.pdf